At være Guds køkkenhave

I dag har jeg læst om at lade Gud være gartner i min indre køkkenhave. Det lyder godt. Jeg har altid været dårlig til at hive ukrydt op, for det bliver jo også ret kønt! Så det er meget godt at have en ansat til det ;o) Han ved også mere om det end jeg. Måske kan jeg lære det med tiden.
At lade ham hive alt det bort, jeg har ladet vokse for vildt. At lade ham smide alt det på komposten-for at det så senere kan bruges ved de nye blomster. Mon jeg kan få lov at have nogle vilde valmuer? Jeg elsker de vilde enge, må jeg få et stykke Gud? Et af dem, hvor man bliver overrasket? Men også gerne konge-roser og stolte liljer. Urter, der dufter og smager. Æbler, der kan høstes og ærter der kan plukkes, puttes i lommen og spises hele dagen-og natten! Muldjord der dufter, fugtigt og blødt under fødderne, Gud ! Jeg er glad for at vandre med dig der.
Der var en anden have, hvor du ikke tålte synden. Men nu har Jesus været her og givet os Helligånden. Jeg håber, der er plads til os alle fire :o)Og bedst hvis vi også kan følges ad udenfor! Udenfor haven, gennem lågen i muren og ud i verden. Med erindringen af muldjord og vilde enge. Med farverne som lag under huden.