Snirkelede veje og lækkert børneliv

Der er så mange veje. En mand køber et ikon af mig. Han er er blevet færdig med at skrive en bog. Med henvisning til Johannesbrevene. Jeg læser nu johannes brevene. Og tænker og tænker så det knager.
I går var vi på tur sammen med kirkevennerne til vestamager. Vi kom sent af sted og det hastede med at finde den rigtige vej og retning. Heldigvis stod der en familie og skulle samme vej, så vi nåede frem! Der var en Tarzansti for børn. 4 ud af 10 forhindringer kunne jeg ikke klare!!! Der er så meget andet jeg kan, men ikke det. William, dreng på 5 klatrede i høje trær og var mest bange for at falde ned pga brændenællerne! Josva, min søn på 3 og et halv(vigtig detalje) fangede krokodiller i de vilde floder og kastede træstumper ud så vi kunne komme over. Vi løb efter får og mærkede med begejstring hvor hårde fårelorte er når de størkner (heldigvis ingen nye!!) Vi så en kornsno i terrarium og gættede på hvor mange mus den kunne ha i maven. Vi ristede skumfidusser og tænkte på om gummisko kan brænde. Til sidst slukkede de store drenge bålet med tis! I metroen hjem styrede vi selv gennem tuneller og over bakker. "vi lugtede af bål hele natten og sov rigtig godt" var Josvas kommentar i morges. Det er så dejligt at få lov at se verden lidt fra hans synspunkt. Selvom det er hårdt at give slip på sig selv i alt det der forældrehalløj, så er det det hele værd. Den anden dag fik jeg sagt at, jeg tror at Gud lader os lærer det af børnene, han ikke selv kan lære os. Jeg ved ikke helt om jeg mener det, men det føles alligevel sandt. Måske lærer han mig bare meget gennem dem!

Sprog

At male er mit sprog. Og heldigvis er der visuelle mennesker i denne verden - så der er nogen der forstår, hvad jeg siger!
Engang havde jeg besøg af nogle mennesker, der talte et andet sprog. De gav udtryk for at de virkelig ikke kunne forstå, at jeg gad male (måske en arrig billedkunstlærer i folkeskolen??). Hånligt spurgte han” Og hvor møj, tager du så for sån en billede?” Jeg fortalte prisen. Han så forarget ud og kunne ikke undertrykke et hånligt fnis i høhø-kategorien. Jeg prøvede at forklare hvor lang tid det tog at male et billede. Han forstod intet og sagde ”men det nytter jo ik nået”. Det er en sætning, der har sat sig fast- Nok fordi jeg kender det.
Jeg vil gerne gøre nytte. Lave mad til sultne maver, vaske tøj til legende drenge, undervise om Jesus, sende penge til nødlidende, være en god lytter osv.
Heldigvis kan kunst også gøre nytte. Både kunsten der er med pensel, pen, motorsav, granatsten, noder osv. Kunsten taler bare ofte et ”ikke i tale sat” sprog.. Farver, der ringer genklang i vores sjæl. Et billede, der forklarer noget for mig. Et digt, der forløser en nerve, der sad i klemme. Et stykke musik, der deler min længsel. Et motiv, der fortæller mig om et håb, jeg havde glemt. Kunsten flytter os og gør nytte i det usynlige, men virkelige liv.
Gud skabte os. Vi blev skabt i hans billede. Også med skabertrangen og skaberglæden i vores menneskeblod. Kunsten er et af vores mange forskellige sprog. Vi kommunikerer igennem kunsten, kommunikerer til og med hinanden. Jeg kommunikerer også med Gud igennem kunsten. Al min glæde over at male bliver til lovprisning af Ham, fordi han er skaberen af det alt sammen. Det var ham der følte den første glæde ved at skabe. Det var hans frydelatter, der lød da den første blomst skød op ad jorden. Det var hans hænder, der så kærligt formede mennesket. I hans kærlige bevægelser efterlod han os glæden ved at forme, ved at skabe. Vi blev til skabningen.
Heldigvis kan jeg da både gøre nytte i det synlige og i det usynlige. Som skabning kan jeg få lov til at skabe mig alt det jeg vil!