Land og by

I går ankom vi til vores sommerhus. Jeg har nydt nattens lyde eller mangel på samme. Ingen af Åboulevardens bølger af trafik, forbipasserende mennesker og lysreguleringer, kun stilhed, regn og vind imod huset. Jeg skal lige vænne mig til at høre mine egne pulsslag og mit blod der suser i ørene. At høre mine tanekr. Jeg keder mig altid lige i starten. For så at gå over i total afslapning.
Det er godt at se himlen strække sig. Uden at højhuse standser øjet. Det er godt at mærke jorden udner mine fødder, vinden på min hud. At være sansende menneske. I byen er jeg ofte medmenneske. Hele tiden konfromteres jeg med andre, deres liv og væren- min egen eksistens i sampil med mine medmenneskers. Her er jeg bare menneske. Et menneske, der sover, står op, spiser, elsker og er. Og så er der alle tankerne- et helt kapitel for sig.