fredag den 14. marts 2008

så kostbart

Livet bliver så kostbart, når døden viser sig. Hans Johansson er død. En kvinde vi kender har fået kræft og har tre uger indtil døden indtræffer. Det er så mærkeligt. Livet kan føles tungt nogen gange og jeg kan længes efter at striden skal slutte. Men når jeg så bliver mindet om at livet ikke varer ved, er det pludseligt det mest kostbare jeg har. Hans Johansson var "biskop" for min menighed. Han havde mange dybe ord at dele. Jeg genkalder mig hans ydmyghed og husker at jeg tænker på ham som et godt forbillede. Tænk at han allerede er taget herfra. Gud har givet os så meget godt; citronslikkepinde(citat min søn)blå himmel og skyer.Jazz.Opera. Musik. Alle farverne.Følelsen af stoflighed på lærredet. Badekar. digte. rytme. natten. Ørknen. Nærværet. Længsel. Lyset. havet. sommer. Et minde om en bevægelse. Dufte af krydderhaven. Kys. Elskov. Bøger. Alverdens historier. Lovsang. Dans. At se mine børn sove. At høre dem lege. At dele liv med dem. Gud har velsignet mit liv med så meget.
Det er svært at se døden som andet end min fjende. Selvom det er den, jeg må møde for at være sammen med Gud i evighed. Egentlig ville jeg gerne tænke på døden som endnu en station toget holder på. Og ikke som slutningen. For døden bliver også en lettelse. For døden bærer håbet i sig. Håbet om lighed for alle mennesker. Håb om genoprettelse for alle der er sårede i sjæl og på legeme. Håb om fred til alle børn der er ikke er blevet elsket som de burde. Håb om forsoning for alle ensomme. Det er hårdt at døden er en del af livet. En del af løsningen på det her liv.