Den anden dag spurgte jeg Gud hvorfor han dog havde givet os livet. "fordi jeg så at det var godt, Annie" resten af dagen, kiggede jeg efter det, der skulle være så godt. Jeg synes jeg fandt det, i alle de øjeblikke der lå i solstrejfne fra mine børn, fra vennerne, fra søstre, fra min elskede Peter. Kærligheden ophæver smerten ved livet. Gud er kærlighed. Det forstår jeg godt at han må være.
Jeg elsker mine børn. I dag har været en fantastisk legedag. Vi har været sammen med venner og de har bare leget. jeg føler mig så priviligeret og så velsignet. At få lov at se dem leve og lege. At høre deres åndedrag, at mærke deres arme om mig. At leve sammen med dem. De giver mig hundrevis af smil, kram og kys. De giver mig latter og lys. Jeg er Gud inderlig taknemlig for, at han lod dem bo hos os.
At løbe ad stier og se uendelige marker. at dufte korn og mærke sommerbrisen til lyden af deres latter, er det største, er den bedste grund til at Gud valgte at give mig livet- for det er virkelig godt.
lørdag den 26. juli 2008
lørdag den 19. juli 2008
boller op ..
pyhhh...64 boller senere og to kæmpe bradepander af chokoladekage! Det er dejligt at være hjemme igen efter ferien. I mit eget køkken med digitalvægt og opvaskemaskine. I morgen har Peter fødselsdag hurra hurra hurra! må lige skynde mig ud og tage de sidste plader ud af ovnen.
torsdag den 3. juli 2008
Bøn tillagt Frans af Assisi.
Herre,
gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet
som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået
som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv,
man finder sig selv.
Det er ved at tilgive,
man finder tilgivelse.
Det er ved at dø,
man opstår til evigt liv.
Amen.
Vi er på ferie! Vi bor tæt sammen med familie vi ikke plejer at bo tæt sammen med. Det er nemt at blive irreteret ;o) over vaner der ikke er som vores ! Det er godt at kunne bede. Vores store dreng spurgte i dag hvad mirakler er? Vi fandt frem til at fødselsdage er mirakler for der mange overraskelser! Og Gud er med til at give dem. Jeg synes at bøn er et mirakel. Bøn gør meget ved mig indadtil. Der er ingen lette løsninger. Men jeg kan mærke at det er godt at bede. Jeg slipper "rethaveriet" og ligger det hele over til Gud. Jeg får øje på mine egne pletter. Må give slip og rette fokus væk fra mig selv. Jeg har hørt kristentroen omtalt som selvterapeutisk. Det tror jeg bønnen er en del af. Bortset fra at jeg tror at Gud er terapeuten i den sammenhæng. Han er modtageren og den der svarer.
Herre,
gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet
som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået
som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv,
man finder sig selv.
Det er ved at tilgive,
man finder tilgivelse.
Det er ved at dø,
man opstår til evigt liv.
Amen.
Vi er på ferie! Vi bor tæt sammen med familie vi ikke plejer at bo tæt sammen med. Det er nemt at blive irreteret ;o) over vaner der ikke er som vores ! Det er godt at kunne bede. Vores store dreng spurgte i dag hvad mirakler er? Vi fandt frem til at fødselsdage er mirakler for der mange overraskelser! Og Gud er med til at give dem. Jeg synes at bøn er et mirakel. Bøn gør meget ved mig indadtil. Der er ingen lette løsninger. Men jeg kan mærke at det er godt at bede. Jeg slipper "rethaveriet" og ligger det hele over til Gud. Jeg får øje på mine egne pletter. Må give slip og rette fokus væk fra mig selv. Jeg har hørt kristentroen omtalt som selvterapeutisk. Det tror jeg bønnen er en del af. Bortset fra at jeg tror at Gud er terapeuten i den sammenhæng. Han er modtageren og den der svarer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
