En hel utopisk følelse af at samstemme med jorden.
Lugten af græs.
Regnvåde bukser og sko.
Lader mine fingre stryge over blade.
Langsomt vågner mine tanker.
Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar