tirsdag den 26. januar 2010

Dage som denne, bør der ikke være mange af. Hvorfor er det at livet ikke har en pauseknap? så jeg kunne tage mig et lille hvil?
Men måske har det alligevel en pauseknap?
Et øjebliks dvælen ved en farve eller et udtryk,
en tone eller en sang. Måske en kop the.
Det er de små detaljer der har pauserne med sig.
tiden til at drikke en hel kop kaffe, ude at den når at blive kold.
At gå på isen henover søen - med Peter i hånden.
At drømme om Afrika, uden at møde slangerne:o)
At se glæde hos et barn, der finder noget nyt i verden.
En kold blå dag.
Der er vist masser af pauser.
jeg må finde de andre briller i morgen.

3 kommentarer:

Benthe sagde ...

Pausebriller, små luftlommer, hvor der er tid til at trække vejret. Åh hvor lyder det bekendt at der synes så langt mellem dem.

Da jeg var barn eller ung teenager læste jeg Michael Endes "Momo" om de grå mænd som stjæler tidens smukke kronblade som cigarer.
Uha, det kræver dybe vejrtrækninger at forhindrer tiden i at blive brugt på den måde.

Annie sagde ...

Ja den havde jeg helt glemt..en god fortælling! Det kunne være jeg skulle finde den i et støvet hjørne på biblioteket.kh Annie

Benthe sagde ...

Ja det fik jeg også lige lyst til;)