kærlighed, kærlighed, Gud

Den anden dag spurgte jeg Gud hvorfor han dog havde givet os livet. "fordi jeg så at det var godt, Annie" resten af dagen, kiggede jeg efter det, der skulle være så godt. Jeg synes jeg fandt det, i alle de øjeblikke der lå i solstrejfne fra mine børn, fra vennerne, fra søstre, fra min elskede Peter. Kærligheden ophæver smerten ved livet. Gud er kærlighed. Det forstår jeg godt at han må være.
Jeg elsker mine børn. I dag har været en fantastisk legedag. Vi har været sammen med venner og de har bare leget. jeg føler mig så priviligeret og så velsignet. At få lov at se dem leve og lege. At høre deres åndedrag, at mærke deres arme om mig. At leve sammen med dem. De giver mig hundrevis af smil, kram og kys. De giver mig latter og lys. Jeg er Gud inderlig taknemlig for, at han lod dem bo hos os.
At løbe ad stier og se uendelige marker. at dufte korn og mærke sommerbrisen til lyden af deres latter, er det største, er den bedste grund til at Gud valgte at give mig livet- for det er virkelig godt.