Bøn tillagt Frans af Assisi.

Herre,
gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.

Mester,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet
som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået
som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket
som at elske.

For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv,
man finder sig selv.
Det er ved at tilgive,
man finder tilgivelse.
Det er ved at dø,
man opstår til evigt liv.
Amen.

Vi er på ferie! Vi bor tæt sammen med familie vi ikke plejer at bo tæt sammen med. Det er nemt at blive irreteret ;o) over vaner der ikke er som vores ! Det er godt at kunne bede. Vores store dreng spurgte i dag hvad mirakler er? Vi fandt frem til at fødselsdage er mirakler for der mange overraskelser! Og Gud er med til at give dem. Jeg synes at bøn er et mirakel. Bøn gør meget ved mig indadtil. Der er ingen lette løsninger. Men jeg kan mærke at det er godt at bede. Jeg slipper "rethaveriet" og ligger det hele over til Gud. Jeg får øje på mine egne pletter. Må give slip og rette fokus væk fra mig selv. Jeg har hørt kristentroen omtalt som selvterapeutisk. Det tror jeg bønnen er en del af. Bortset fra at jeg tror at Gud er terapeuten i den sammenhæng. Han er modtageren og den der svarer.