At svømme og noget andet ?

I dag kom jeg til at tænke på min svømmelærer i folkeskolen. Jeg lærte at svømme i 5.kl. Med bælte, vinger og plade. Vi var tre, der ikke kunne svømme i forvejen. Vi lå på kanten og øvede frømandstag :o) , imens de andre kunne boltre sig lystigt i vandet. Jeg blev ok til at svømme. Til sidst i 6. kl skulle vi tage svømmemærker før ferien. Jeg havde meldt mig til, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke var så god. Jeg var den allersidste i vandet. Min lærer gik ved siden af. Mine klassekammerater kom ind og spurgte hvornår bussen kunne køre. Så de kunne komme hjem og holde frikvarter. Min lærer sagde bare ”vi kommer om lidt”. Til sidst satte de sig ud og ventede i bussen. Jeg var så træt og havde svømmet 1000 meter!(husker hånlige kommentarer "aghh, hvad ikke mere?!!") Men jeg fik mit mærke. Jeg er taknemlig for at læreren gik ved siden af, jeg tror hun hedder Helle Andersen. Taknemlig for at hun ikke bad mig gå op af vandet eller at opgive fordi det tog lang tid. Jeg fik en del vrede blikke i bussen, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at føle mig glad. Jeg synes vel egentlig det var meget sejt at jeg holdt ud. Men jeg synes også at det var fjollet, at hele klassen skulle vente på at jeg kunne få mit svømmemærke og gå glip af et frikvarter. Måske kom det også til at handle om noget andet.