At høre -stilhed og ord

Jeg lytter og lytter.Og hører kun blodet passere min øregang. Helt stille i natten. ingen spørgsmål. Ingen kompleksitet. Kun stilhed. Stop tankerne. Lad dem hvile. Ti min sjæl. Og hvil.
Ord der giver liv. Ord der tager liv. Ord, tænk at det får lov at have sådan en magt. Ord der er slidte. Ord der betyder liv for mig og død for en anden. Ord ord ord. Ord der bruges til at beskrive sjælen, Gud og uendeligheden. Ord der slet ikke burde bruges, men ord der ikke kan undværes. Fordi orderne binder os sammen og skaber den fælles forståelse. Ord der skiller os ad. Ord der samler os. Hvordan finder vi dog de rigtige ord? Jesus var ordet og ordet blev kød. Så at standse orderne og starte i gerninger? Gerninger med Guds nærvær? Tjo det kan vi jo godt. Men vi har vel brug for ordet? Ordet til at samle os. Sproget hægter os sammen og skaber fællesskab. Ordet er med til at skabe vores virkelighed. Ordet kalder efter kærligheden, vækker den og svarer den. Jeg tror vi må vove at miste fodfæstet og lade ordet være en del af vores verden. Vove at blive misforstået. Vove at såre og irreterer. Turde sige undskyld. Turde at leve sammen. Men ord uden liv er intet. Men liv uden ord er også intet.